onsdag, januar 10, 2007

Jeg glæder mig til ........

....at udsigten fra mit vindue ikke er så våd, som den er i dag og har været i mange dage. Jeg glæder mig til ikke at skulle starte vaskemaskinen hver eftermiddag fordi der er en drivvåd flyverdragt - ditto huer og vanter. Jeg glæder mig til at der ikke er nogen mudrede støvler som skal skrubbes og skures.. Glæder mig til at komme hjem fra en cykeltur uden at mit tøj og mine sko efterlader en sø på gulvet på størrelse med Arresø....Glæder mig til at kunne gå ud af huset uden at være iført tøj, som skulle jeg på vadehavsfiskeri....

Men lige nu glæder jeg mig allermest til at skulle møde en masse kvinder i eftermiddag til strik-in. Der vil være kendte ansigter, som bliver dejlige at hilse på igen og helt nye ansigter, som jeg glæder mig til at skulle lære at kende. Strikkekurven er pakket. Jeg er klar, men cykler lige en tur først og nupper et nødvendigt varmt bad bagefter.

2 kommentarer:

  1. det lyder som en hyggelig eftermiddag og god cykeltur, er det mountainbike du drøner rundt på ?

    SvarSlet
  2. Næh, det er desværre ikke en mountainbike. Overvejer kraftigt. Kører på racercykel når vejret tillader det... men idag var det den helt almindelige "tunge" cykel jeg traskede afsted på. Men vores skur tillader snart ikke flere cykler - der står 10 cykler, 2 scootere + det løse *S*....... men måske jeg kan få sneget en lille fiks mountainbike ind i et hjørne uden at manden opdager det!! For hvis han opdager det, vil han også ha'. Han fabler nemlig også om mountainbike. *G*

    SvarSlet